Foreningens arrangementer for 2024 v/Kaj Helm

Vi vil gerne indbyde foreningens medlemmer til at deltage i nedenstående arrangementer, som finder sted i løbet af sommer/efterår 2024.

Vi vil gerne indbyde foreningens medlemmer til at deltage i nedenstående arrangementer, som finder sted i løbet af sommer/efterår 2024.

Invitation 1

Det første arrangement er et besøg på Søllestedgård fredag den 2. august kl. 10.30. Godsejer Claus Jørgensen vil her fortælle om skovene, om godsets historie samt om Brasseriet. Mødested er Søllestedgård. Herfra kører vi en tur i skovene, og kl. ca. 12.30 spiser vi en lækker frokost i Brasseriet. Foreningen yder et tilskud til arrangementet således, at deltagerprisen for besøg inkl. frokost + en øl eller vand bliver kr. 150,00, som betales på stedet. Der er bindende tilmelding, og der er sat et max. på 50 personer. Tilmelding kan ske fra den 5. juli på telefon 21628084 eller på mail

Invitation 2

Næste arrangement er årets sommertur. Den finder sted torsdag den 5. september og går til Næstved. Her besøger vi Sct. Peders Kirke og senere Holmegård Værk. Begge steder guides vi rundt for at få mest muligt ud af stedernes historie og aktiviteter. Vi får kaffe og lidt spiseligt undervejs i løbet af dagen. Foreningen yder et tilskud til turen, som herefter vil koste kr. 350,00 inkl.. bus, entré, kaffe og let frokost. Der udsendes en mere fyldig beskrivelse af turen senere, hvorefter tilmelding kan ske.

Invitation 3

Den 23. oktober finder det 3. arrangement sted. Det bliver et foredrag med titlen: ”Venderne kommer”. Arkæolog og souschef ved Museum Lolland Falster Anna Elisabeth Jensen vil fortælle om, hvordan de hedenske vendere røvede og plyndrede de syddanske kyster under Kong Valdemar den Store. Foredraget finder sted i Højrebyhallen. Der udsendes en mere fyldig beskrivelse på et senere tidspunkt. Pris for foredrag + kaffe er kr. 50,00

Sæt allerede nu kryds i kalenderen for de 3 arrangementer.

I

Gl. logo Højreby Kommune